|
Du skal bruge:
-
500 g hvedemel
-
125 g smør
-
125 g sukker
-
¼ tsk hjortetaksalt
-
3 æg
-
2 spsk fløde
-
½ revet citronskal
-
2 pakker palmin
|
Fremgangsmåde:
-
De tørre ingredienser (mel, sukker, smør og hjortetaksalt)
smuldres sammen og resultatet bliver bedst, hvis smørret er
koldt.
-
Dernæst tilsættes fløde og æg, og dejen æltes godt igennem.
Dejen deles i fem kugler og hviler tildækket et par timer i
køleskab. Dejen rulles tyndt ud på et melstrøet bord og
skæres i ruder, der ridses i midten.
-
Klejnerne vrides og lægges på et fad. Det er vigtigt at have
vredet over halvdelen inden kogningen begynder. Palminen
opvarmes, forsøg med en tændstik om det syder omkring den,
sker det kan du begynde at koge klejnerne. Kom ikke for
mange i gryden så de ikke rører hinanden for meget. Kog dem
til de er gyldne på begge sider. Husk at vende dem.
-
Klejnerne lægges til afdrypning på fedtsugende papir. Sørg
for palminen har en god temperatur hele tiden, ellers bliver
klejnerne grå og kedelige.
|